BLOG CAMINO ♦ HELHEDS(EVNE) & INTEGRATIONS(EVNE)♦

PAMPLONA – PUENTE LA REINA 6-7 OCT.2021

HELHEDS^(EVNE) & INTEGRATIONS^(EVNE)

NATASHA:

Dejligt At Ankomme Til Pamplona, Og Vi Blev Der I Et Par Nætter,
Da Arbejdet Forhindrede Os I At Begynde At Gå Op Ad Dagen. Derfor Endte
Vi På En Meget Hyggelig Restaurant Og Spiste 2 Gange Frokost – Og Fik Styr På
Det Hele Den Dag. Vores Italienske Veninde Er Gået Videre, Og Hun Sender Os Updates Og
Hyggelige Beskeder Her Og Der.

Fysikken Og Vejret Er Stadig Med Os, Og Vi Kommer Længere Og
Længere Væk Fra, Hvad Der Er “Derhjemme”, Bare Ikke Fra Vores Lille Familie.
Vores Store På 20 Er I Colombia, Den Næste På 18 På Studierejse I Tyskland Og
De Små På Lanzarote. Vi Chatter Og Skriver Sammen, Og De Er Med Os For
Hvert Skridt, Tanke Og Samtale.

Vi Har 4 Børn – Hver 2 Fra Vores Gamle Ægteskab. Vi Kalder Børnene For
Vores Og Mine, Da Det Har Føltes Sådan Lige Siden Dag 1. Vores Børn Har Altid Fungeret Helt
Fantastisk Som Søskende Med Alt På Godt Og Ondt, Og Vi Har
Aldrig Skullet Gøre En Indsats Der. Det Er Den Største Gave Og Styrke,
Vi Har I Vores Forhold. Det Er Dog En Anden Historie Med Alle Os Voksne
Omkring Ungerne. Der Findes Mange Måder At Flette Familier Sammen På,
Og I Vores Tilfælde Findes Ikke Mit Og Dit, Men Vores Hele Vejen Igennem.

At Flette To Familier Sammen Under Et “Vores” Format, Hvor Der Allerede Findes En Anden
Mor Eller Far, Er Nok En Af De Sværeste Integrationer, Der Findes. Familiekultur,
Opdragelse, Vaner Osv. Som Skal Ændres Til En Vis Grad, Så Alt Kan Smeltes Sammen.
Når Så En 3. Part Kommer Ind I Billedet – Efter Mors Og Fars Skilsmisse, – Så Kommer
Der Andre, Der Også Bestemmer, Sætter Dagsordenen, Og Det Vil Kræve
Meget Af De Andre Involverede Voksne, Der Skal Guide Børnene Til At
Acceptere Dette. Det Kan Være Svært For Dem At Huske, At De Faktisk
Er Skilte, Så Deres Børn Derved Kommer Til At Leve En Hverdag Under
Et Andet Familiesystem Med En Anden Familierytme, At Der Er En Anden Ekstra
Person, Som Får Forældrerollen I Børnenes Liv – Som Bonusforældre.
Og Omvendt Skal Den Nye Kommende Bonusforælder Huske,
At Der Allerede Findes En Mor Eller Far – Og At Tage Den Del Med I
Hverdagen Og Ikke Negligere Den.

For Mig Set Er Der Ikke Mange Voksne, Der Er Deres Opgave Dygtige
Nok Lige Præcis Med Den Form For Integrations^(Evner), Når Vi Taler Om
Vores Børn Og Gamle Familier, Som Vi Er Skilte Fra. Vi Taber Realitetssans,
Og Alt For Mange Uafklarede Følelser Kommer Op Til Overfladen,
Hvis De Ikke Er Helt Afklarede! De Fleste Forældre Holder Fast I,
At Alt Skal Gøres Som Hidtil -“For Børnenes Skyld”- Og De Glemmer, At Der Findes En
Anden Families “Hoved-Mor Eller -Far” På Den Anden Side, Som Sætter Dagsordenen
I Den Anden Familie, Og Som Også Eksisterer Personligt.
Børnene Lærer Af Os Og Er Trygge Ved, Hvad Vi Præsenterer Som
Trygt For Dem! Her Mangler Vi At Lære At Forstå, Hvor Stor Betydning Evnen Til At
Kunne Se Helheden Og Forstå Den Har, Hvor Vi Også Skal Kunne Håndtere Helheden
Og Ikke Kun Se Os Og Vores Egne Behov. Vi Bør Ikke Lade Os Styre Af, Hvad
Vi Ikke Har Fået Af Vores X’er, Som Den Nye Kommende Får, Eller Om Vi Mener,
At Vi Lige Pludselig Skal Kunne Finde Ud Af Alt Det, Som Vi Aldrig Har Forstået Før.
Det Er Jo Grunden Til, At Vi Bliver Skilte. Men Vi Skal Huske At Bruge Vores Evne
Til At Se Og Rumme Helheden, Vi Har Som Realitet I Vores Liv,
Så Vi Ikke Ender Som De Forældre, Der Ikke Kan Finde Ud Af At
Respektere Eller Acceptere Denne Store Ændring, Vi Selv Er En Del Af I Vores Liv,
Og Som Udelukkende Er Vores Ansvar At Håndtere. Vi Har Brug For
Helheden For At Skabe Plads Til ALLE, – Hvor Vi
Kan Være Sammen Og Fungere. Dette Kræver At Finde En Ny Måde At Gøre Mange Ting På,
Også Med De Nye Tilkommende. Hvis Ikke, Så Vil Der Komme De Største Familiekriser,
Nogen Kan Forestille Sig, Og Dette Kan Involvere Bedsteforældre,
Søskende Osv., Hvor De Største Tabere Er Børnene, Som Kommer I Klemme.
Dette Kan Jeg Også Drage Paralleller Til I Erhvervslivet, Når Der Sker De Store
Forandringsprocesser Som Fusion, Afvikling Af En Afdeling,
Ny CEO, Ny Afdeling Eller Nye Medarbejdere.

Her Skal Vi Kunne Rumme At Se Helheden Og Håndtere Situationen Og Processerne,
Hvor Vi Husker Os Selv Og Giver Plads Til Andre. Vi Skal Finde Timingen For At Sætte
Grænserne, Når Andre Ikke Er “Helt Med” På, Hvornår Vi Skal Trække Os, Og
Her Rammer Vi Lige Ind I En Af Vores Hypoteser I A2, Som
Underbygger Meta Dualitet Teorien^®, – Nemlig WHOLENESS^(ABILITY)Og
Dermed Også INTEGRATION^(ABILITY).

Livet Er Fantastisk, Og Vores Beslutninger, Andres Tilstedeværelse Og
Hvilken Effekt Alle De Ting Vi Sætter I Gang Har, Lærer Os At Være OS.
Så, Som Min Gamle Far Siger, “Spyt Aldrig Opad, Den Vil Lande
Direkte Tilbage I Dit Ansigt”,
Eller Som Jeg Siger: “Husk, At Alt Har En Ende, Og Du Skal Kunne
Se Dig Selv I Spejlet Og Vide, At Du Har Været Ordentlig
Over For Dig Selv Og Alle Andre” <3

RASMUS:

Pamplona Er En Skøn By, Der Ligger Klemt Inde I En Dal Med Bjerge I Omegnen
Af 1000 Meters Højde. Byen Er Hovedstad I Det Tidligere Kongerige Navarra Og Er
På Størrelse Med Ålborg. Det Er En Universitetsby, Så Der Er Fyldt Med Hyggelige
Caféer Og Barer, Der Alle Har Alle Mulige Lækre Pintxos, Som Man Vælger Fra
Bardisken. For At Blive Færdige Med Lidt Arbejde Tog Vi En Hviledag I Byen, Fandt
En Hyggelig Cafe Og Slog Os Ned Med Den Bærbare. Den Første Nat I Byen Overnattede
Vi På Et Rigtigt Hotel, Men Denne Nat Fandt Vi Et Moderne Pilgrim Hostel Midt Inde I De
Små Gader, Hvor Omtrent Hver Anden “Butik” Er En Cafe, Bar Eller Restaurant.
Begge Dele Har Sin Charme, Og Jeg Kan Godt Lide Mixet Og Variationen.

Vi Forlod Pamplona Omkring Kl. 9.30 Og Begav Os Ud På Dagens Fysisk Hårde Og Lange Etape.
Midt På Etapen Ligger Der En Bjergkam Fyldt Med Hundredvis Af Vindmøller, Som Skal Forceres,
Og Så Bliver Den Gamle Ingeniør Altså I Godt Humør – Skal Vi Bare Sige,
At Natasha Ikke Rigtigt Gider Høre Om Vindmøller Foreløbigt 🙂

Om Morgenen Var Der Lidt Uro Hjemmefra, Som Vi Skulle Tage Os Af, Og Som Altid
Med Den Slags Mister Jeg Overblikket Over Nuet, Ikke Kun Mentalt, Men Også Fysisk.
Det Resulterede I, At Vi Tre Gange Gik Forkert Uden At Opdage Det, Men På
Skønneste Camino-Vis Fik Vi Hjælpen Med Det Samme.

Første Gang Var Det Et Par Ældre Pilgrimme, Der Stoppede Os Og Spurgte Om Vej. – Dette Fik
Os Rent Faktisk Til At Stoppe Op Og Indse, At Vi Selv Gik Den Forkerte Vej. Anden
Gang Havde Vi Heller Ikke Opdaget, At Vi Var Galt På Den, Men Her Var Det En
Cyklist, Der Stoppede Og På Spansk Fik Forklaret Os, At Vi Havde Glemt At Dreje Af.
Tredje Gang Var Det Nogle Franske Pilgrimme, Og Heldigvis Fandt Vi Hurtigt De
Gule Pile Og Muslinger, Som Man Altid Følger På Caminoen. Altså: Camino Provides,
Og I Dag Mente Caminoen Altså Ikke, At Vi Havde Brug For At Gå Forkert I Alt For Stor
Stil. – En Ting Vi Sidst På Dagen Ville Komme Til At Sætte STOR Pris På, Idet Dagen
Var LANG. Ikke Nok Med At Der Skulle Forceres Et Bjerg, – Der Var Ingen
Muligheder For Stop Før Efter 15 Km!, Men Da Vi Endelig,
Med Meget Trætte Ben, Kom Frem Til Hotellet, Sagde Aktivitets-Appen 28,9 Km. Av For Den.

Vi Plejer At Sige, At Alt Over 25 Km Er Selvpineri Og Ikke I Vores Ånd, Men Der
Er Altså Bare Nogle Dage, Hvor Man Er Nødt Til Lige At Gå Den Sidste
Mil. Sådan Er Det Jo Også I Al Forretning. Succes Kommer Man
Ikke Sovende Til, Og Nogle Dage ER Altså Bare Lange 🙂

♦ BUEN CAMINO ♦